Det er ikke nemt at vælge en stil til aberne i min børnebog. Først tegner jeg studier af, hvordan aben ser ud i virkeligheden, og derefter begynder det sjove og svære - at vælge og designe de rigtige elementer, så de fanger personligheden, gør figuren appelerende og samtidig flot/sjov at se på.

Javamakaken, som jeg har vist her, kommer ikke nødvendigvis til at se ud som på det sidste billede, men det er en fantasisk følelse, når det lykkes at afkode den og finde ud af, hvad der gør den til den, så man kan begynde at vælge, hvad man vil fokusere på.